Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter).
Læs mere

Søg vare eller kategori
00,00 kr.

Soveland donerer – fordi omtanke gør en forskel

Soveland donerer – fordi omtanke gør en forskel

Vi donerer til den gode sag 💚

Hos os giver det mening at give videre. Derfor har vi for nylig doneret sengetøj og lagner til en række organisationer, der hver dag gør en forskel for både mennesker, dyr og miljø.
Vores donationer er gået til:
• Dyrenes Beskyttelse Århus
• WeShelter, Fonden Missionen blandt Hjemløse
• Reden Århus, Være – og rådgivningscenter for kvinder
• PlastikposeFrit Ruderslund
For os handler det om ansvarlighed og omtanke – både for dem, der har brug for en tryg og værdig hverdag, og for de fællesskaber og initiativer, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid.
Vi er glade og stolte over at kunne støtte disse gode formål og håber, at vores bidrag kan være med til at gøre en lille, men mærkbar forskel. 💫






Dyrenes beskyttelse, Århus


Dyrenes Beskyttelse har siden 1875 arbejdet for at forbedre dyrs forhold. Vi påvirker beslutningstagerne og arbejder for, at dyr i det danske industrilandbrug får langt bedre forhold. Vi løser dyreværnssager i hele Danmark og plejer vilde dyr på vildtplejestationer, så de kan vende tilbage til deres liv i naturen. Vi oplyser og rådgiver også dyreejere, og står for adoption til nye, kærlige hjem til familiedyrene, når der er brug for det. Desuden arbejder vi internationalt - i EU og globalt - med specifikke projekter, så det gode dyreliv bliver sat på dagsordenen.







WeShelter


I Missionen blandt Hjemløse arbejder vi for at gøre op med tre store samfundsproblemer: Hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel.
Hjemløshed: Vi sikrer husly og hjælp til et selvstændigt liv i egen bolig.
Ensomhed: Vi tilbyder udsatte en plads i positive fællesskaber.
Psykisk mistrivsel: Vi giver social støtte og rådgivning med afsæt i handlekraft, håb og selvbestemmelse.
Vores mål er, at mennesker i udsatte positioner kan leve et selvstændigt og meningsfuldt liv. Hvor de er værdige og kan træde ind i og bidrage til samfundets fællesskaber ved at erkende, udvikle og anvende egne ressourcer. Vi møder derfor det enkelte menneske anerkendende og ressourceorienteret og med respekt for den enkeltes livssituation.





Reden, Århus


Reden Aarhus er et anonymt opholds- og rådgivningssted for kvinder over 18 år i udsatte livssituationer. Der er plads til forskellighed med fokus på omsorg og fællesskab. Brugergruppen består primært af danske og grønlandske kvinder med komplekse problemstillinger som misbrug, psykisk og fysisk sygdom, manglende netværk, prostitution samt begrænset uddannelse og joberfaring.
Reden arbejder skadesreducerende og møder kvinderne uden krav om forandring, men med fokus på at styrke deres ressourcer og mindske konsekvenserne af et hårdt liv. Der tilbydes bl.a. gratis måltider, udlevering af kanyler og kondomer samt mulighed for en ren seng på nat-Reden.





PlastikposefritRudersdal


Rudersdal har startet projektet et plastikposefrit Rudersdal.
” Vi syr indkøbs-net af stofrester, gamle gardiner, dynebetræk og aflagt tøj. Disse indkøbs-net bliver delt ud gratis i Rudersdal til alle, der gerne vil støtte op om et plastikposefrit og bæredygtigt Rudersdal.”


Indkøbskurv
Forsendelse  
Total