0
0,00 DKK
Søg efter produkt, brand eller kategori
 
Vælg din kategori

Sådan vasker du dit sengetøj?

Ved hvilken temperatur og hvor ofte skal du vaske dit sengetøj? Find ud af det her...

Sådan vasker du dit sengetøj?

Hvem elsker ikke fornemmelsen af at krybe ned under rent sengetøj om aftenen. Men det er hverken godt for miljøet, økonomien eller sengetøjet, at blive vasket dagligt. Så hvor ofte bør vi egentlig vaske vores sengetøj og hvordan vasker vi det bedst, for at det holder længst muligt. Læs videre her og få svaret samt gode vaskeråd.

Undgå husstøvmider

Vi anbefaler altid, at du vasker sengetøjet ved 60 grader, da husstøvmider og bakterier dør ved højere temperaturer en 55 grader. Læs dog altid vaskeanvisningen på sengetøjet, så du er sikker på, at det kan tåle de høje temperaturer.

Hvor ofte skal sengetøj vaskes?

Vi tilbringer i gennemsnit mere end 6 timer i sengen hver nat. I dette tidsrum afgiver vi en del fugt samt døde hudceller, så vask sengetøjet og lagen ofte. Minimum hver 14. dag og gerne oftere, hvis der er allergikere i husstanden. Sover du nøgen eller sveder du meget, anbefales det at vaske sengetøjet hver uge.

Ønsker man ikke at vaske sengetøjet så ofte kan man godt nøjes med, hver anden gang kun at vaske pudebetrækket og lagen. Det er ofte disse, der er mest udsat for snavs, støv og sved hen over natten.



Gode vaskeråd

Vask altid nyt sengetøj inden det tages i brug. Vask sengetøjet med vrangen ud og lynlåsen/knapperne lukket. Dette forlænger levetiden på lynlåsen og slider mindre på ydersiden af sengetøjet. Vask evt. sengetøjet med en smule eddike i rummet til skyllemiddel den første gang, da dette binder farverne bedre.

Undgå så vidt muligt at tørre tøjet i tumbler, da det slider mere på både farver og stoffet. Hæng det i stedet til tørre i den friske luft – her tørrer det hurtigt og sengetøjet får en fantastisk frisk duft. Ved at lade sengetøjet hænge tørre undgår du også at skulle stryge det, da det meste sengetøj glatter sig i vinden.
Din sikkerhed
Sikker betaling
Kundeservice
Trustpilot
★★★★★
Følg os på sociale medier
Fri fragt v/ køb over 500,-
Finansiering 0 rente / 0 gebyr
Fuld returret i 90 dage
★★★★★ Trustpilot Super kundeservice
E-mærket webshop din sikkerhed