Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter).
Læs mere

FavoritikonFavorit
KurvKurv
0
0,00 kr.
Kreditkort
Menu
Vælg din kategori
Søg efter produkt, brand eller kategori
 

Hvorfor er søvn så vigtig for dig?


Søvn er vigtigt, lad os blot slå det fast. Hvor meget søvn er til en vis grad individuelt, men langt de fleste voksne har brug for mellem 7 og 9 timers søvn hver nat. Ved en længere sammenhængende søvn når kroppen gennem alle søvnfaser, der hver især hjælper til at du vågner udhvilet og klar til en ny dags udfordringer.

Søvn og sundhed
Flere forskere mener, at en god stabil søvn er lige så vigtig for helbredet som sund kost og motion. Regelmæssig søvn, hvor man flere gange, uforstyrret når gennem søvnens 4 faser, er med til at styrke vores immunforsvar og dermed forebygge en række kroniske sygdomme.

Omvendt kan for lidt søvn have alvorlige konsekvenser for vores helbred og hjerne. Det er nemlig under søvnen at kroppen udskiller vigtige hormoner, der dels forebygger sygdomme og dels sørger for genopbygning af kroppens celler samt opbygning af hjernen.



De 4 søvnfaser
Søvnen har 4 faser, som sammenlagt varer omkring 100 minutter. Alt afhængig af hvor længe vi sover når vi igennem disse 4 faser 4-6 gange i løbet af en nat. Faserne indtræder i en bestemt rækkefølge og har hver deres vigtige funktion for kroppen.

Fase 1: døsen
Der er her vi starter på søvnen, vi lukker øjnene og kroppen begynder at slappe af. Det er i denne overgangsfase, at man kan være i tvivl om man sover eller er vågen. Kroppens muskler begynder af slappe af og man kan her opleve, at kroppen ufrivilligt giver små ryk eller spjæt. Kroppen sænker temperaturen for at spare energi. Fase 1 vil oftest vare mellem 5-10 minutter.

Fase 2: Let søvn
Kroppen er nu faldet lidt i temperatur og hjerneaktiviteten bliver mindre. Vi har ikke længere forbindelse med bevidstheden, men er dog forholdsvise nemme at vække fra denne fase. Ca. Halvdelen af en nats søvn foregår i dette stadie.

Fase 3: Dyb søvn
Det er i den dybe søvn, at man virkelig sover og det er også her at kroppen restituerer og udskiller de vigtige hormoner. Vi er i denne fase meget svære at vække og bliver man vækket er man oftest lidt omtåget. Det er i denne fase, at man kan tale eller gå i søvne. Denne fase er utrolig vigtig for vores generelle helbred, da det er her kroppen for alvor bliver ladet op og gør klar til en ny dag. Fasen af dyb søvn er længst først på natten, hvorfor det er vigtigt at sove uforstyrret de første timer.

Fase 4: REM søvn
Det er i denne fase vi drømmer og vi sover her meget let. Vi er meget nemme at vække i denne fase og oplevelsen af at vågne midt i en drøm kender vi alle. Vi tilbringer omkring ¼ af søvnen i denne fase. Varigheden af REM søvnen stiger i løbet af natten, således at jo flere gange du når igennem søvnfaserne, jo længere er perioden med REM søvn. REM søvnen er afgørende for opbygningen af hjernen, da det er i denne fase vi lagrer begivenheder og ny viden i vores hukommelse. Det er bl.a derfor, at mindre end 6 timers søvn påvirker indlæring og hukommelse, da vi mister de lange perioder af REM søvn sidst på natten.

Når man har været igennem alle 4 faser starter kroppen forfra. Man kan ikke springe faser over eller starte natten i f.eks. fase 3. Dog kan meget udmattede eller trætte folk godt opleve de 2 første faser som værende meget korte og derfor have fornemmelse af, at man ryger direkte ned i den dybe søvn. De 4 søvnfaser har sammenlagt nogenlunde samme varighed gennem hele natten, men den indbyrdes fordeling af faserne varighed ændrer sig over natten.

En god søvn er vigtig
Vi kan roligt slå fast, at en god regelmæssig søvn er en forudsætning for at vi i det daglige kan fungere optimalt. Ud over indlæring og koncentrationsevnen, går for lidt søvn også ud over vores sociale kompetencer, vores humør, empati og vores reaktionsevne.


Emærket
Kreditkort
Pricerunner
Levering
Kundeservice hverdage 8-16
Delbetaling
Fri fragt v/køb over 500,-
Retur
Fuld returret i 90 dage
Anmeldelser
+18.000 anmeldelser Kundetilfredshed
Emærket
Emærket webshop Din sikkerhed