Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter).
Læs mere

FavoritikonFavorit
KurvKurv
0
0,00 kr.
Kreditkort
Menu
Vælg din kategori
Søg efter produkt, brand eller kategori
 

Får du allergi af din dyne?


Symptomer på allergi


Du ved hvordan det er at være forkølet; næsen løber, øjnene klør, du nyser og vågner med en træthed i kroppen. Har du stoppet næse, nyser mere end du plejer og føler du dig ekstra træt, så kan det være tegn på allergi. Bliver disse symptomer ved med at vende tilbage, kan du meget vel lide af støvmideallergi.

De mest almindelige symptomer mærker du i næsen, med løbende, kløende eller stoppet næse. Mange mærker dog også allergien i øjnene, med rindende, kløende, hævede eller røde øjne, mens andre mærker det i halsen i form af kløe, hoste eller åndenød.

Disse allergiske reaktioner påvirker din hverdag, da du ikke sover ordentligt og derfor i løbet af dagen vil føle dig træt og uoplagt. Du vil opleve tegn på forringet koncentrationsevne, beslutningsevne og hukommelse.

Der findes forskellige behandlinger, der kan lindre symptomerne, men det mest effektive er at finde frem til årsagen og fjerne den.




Dun og allergi

Mange tror fejlagtigt at de er overfølsomme over for dun og fjer, men oftest skal forklaringen ikke findes her, men ved husstøvmider, der har optimale levebetingelser i vores soveværelser. Ifølge Astma & Allergi forbundet er det yderst sjældent, at de oplever allergi over for dun/fjer. Der er derfor ikke nogen grund til at skifte fra en dundyne til en dyne med en anden type dynefyld.




Hvad giver allergi i sengen


Årsagen til allergi skal primært findes i vores hygiejne i forhold til at holde et godt og sundt sovemiljø. I løbet af natten afgiver vi i gennemsnit ½ liter væske, hvilket giver en høj luftfugtighed i soveværelset, ligesom en del af fugten optages i dyne, pude og madrasser. Dette giver de helt optimale levebetingelser for husstøvmider.



Skab et sundt sovemiljø

Ved husstøvmideallergi er man overfølsom over for de allergifremkaldende proteiner, der findes i midernes kroppe og isæt i deres ekskrementer. De små partikler hvirvles op, når man fx ryster dynen, fejer eller støvsuger.
Ved at skabe et sundt sovemiljø i din seng, kan du formindske eller helt undgå allergi og få en forbedret søvn og livskvalitet.




Levende organismer i din seng

Tanken om at man ikke selv vælger, hvem man deler seng med er for de fleste ikke speciel rar og slet ikke når de ubudne gæster i sengen er et mylder af små støvmider. Sover du med en gammel dyne eller pude, kan disse nemt være fyldt med levende støvmider. Ligeledes kan en gammel madras eller topmadras være den primære årsag til din allergi.

Du kan i høj grad selv være med til at begrænse mængden af husstøvmider, som du udsættes for. Derved kan du reducere dine allergisymptomer.



Hvad er husstøvmider


Husstøvmider er små dyr, der tilhører spindlerfamilien. De er små hvide 8-benede dyr, der kun måler fra 0,1 - 0,6 mm, er svære at se med det blotte øje. De findes overalt – også selv i de reneste hjem. De trives bedst der, hvor der er mørkt og fugtigt, hvilket er ensbetydende med, at de stortrives i dyner, puder og madrasser.

Husstøvmider findes også i gulvtæpper, sovedyr og møbler mm. De lever primært af døde hudceller og hår, som vi dagligt afgiver en stor del af, især i vores sengemiljø. Husstøvmider lever omkring 3-5 måneder og hunmiden når i den periode at lægge ca. 40-80 æg.

Det er ikke mængden af støv i boligen, der afgør mængden af husstøvmider, men derimod temperaturen og fugtigheden. De trives bedst i høj luftfugtighed og et varmt miljø.

Husstøvmider er i sig selv helt ufarlige, men lider du af støvmideallergi, kan de give dig flere generende symptomer, der kan forringe din livskvalitet.




Emærket
Kreditkort
Pricerunner
Levering
Kundeservice hverdage 8-16
Delbetaling
Fri fragt v/køb over 500,-
Retur
Fuld returret i 90 dage
Anmeldelser
+18.000 anmeldelser Kundetilfredshed
Emærket
Emærket webshop Din sikkerhed