Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter).
Læs mere

FavoritikonFavorit
KurvKurv
0
0,00 kr.
Kreditkort
Menu
Vælg din kategori
Søg efter produkt, brand eller kategori
 

Sommerdyne - er det nødvendigt?


En god sommerdyne kan hurtigt gøre de varme sommernætter til en meget bedre oplevelse. Hvem kender ikke fornemmelsen af, at kroppen ikke kan komme af med varmen under dynen. Natten bliver uendelig lang og varm, man vender og drejer sig, vender dynen eller vælger at sove halvvejs oven på dynen.

Derfor sover vi dårligt i sommervarmen
Når dagene bliver længere, mere solrige og varmere, stiger temperaturen i soveværelset helt automatisk og selv om man lufter godt ud inden sengetid, har kroppen på denne årstid meget sværere ved at komme af med varmen.

Det er når vi sover, at kroppen slapper af, restituerer og gør klar til en ny dag med nye udfordringer. Forskning viser, at en god nattesøvn er lige så vigtig for vores generelle sundhed som kost og motion. Kropstemperaturen falder når vi sover, så kroppen kan spare energi og gøre klar til en ny dag.

Kropstemperaturen falder enten gennem sved eller gennem øget blodcirkulation tæt ved huden, der køler blodet ned. Når temperaturen omkring os er høj reagerer kroppen i stedet ved at svede for at sænke temperaturen. Men at svede kræver meget energi, ligesom det forstyrrer søvnen og vi slapper derfor ikke af og kommer ned i den dybe søvn.

Hvilken sommerdyne skal jeg vælge?
En god sommerdyne skal være en, der både giver dig fornemmelsen af at have noget over dig, samtidig med at kroppen nemt kan ånde og komme af med varmen gennem dynen. Sover man normalt under en dobbeltdyne kan det være en fordel at have hver sin enkelt sommerdyne, så man hver især nemmere kan regulerer varmen ved at lægge ben eller arme oven på dynen.

Sommerdyner findes ligesom helårsdyner med forskelligt fyld og alt efter behov og hvilken pris man er er villig til at betale er udvalget stort. Nedenfor finder du de forskellige typer af sommerdyner, samt fordele og ulemper ved dem.

Fiber sommerdyne: En billig dyne med fyld af polyesterfibre. Dynen er nærmest som et tyndt vattæppe. Nem at vaske og hurtig at tørre, men kroppen har ofte lidt sværere ved at ånde gennem fiberdyner i forhold til naturmaterialer.

Dunfiber sommerdyne: En lidt dyrere fiberdyne, der har fyld af specialproduceret polyester, der i sin egenskab mindre om dun. Dynen er syet i kassetter som dundyner, der sammen med fibrene gør det nemmere for kroppen at ånde. Nem at vaske og tørre.

Dun sommerdyne: Findes i alle prisklasser afhængig af duntypen i dynen. Den billigste er med andedun, bæreevne 9, så kommer en sommerdyne med fyld af moskusdun, bæreevne 11 og dyrest er gåsedun, bæreevne 12. En dun sommerdyne er meget let og luftig og ligger let hen over kroppen. Kroppen kan nemt ånde og komme af med overskydende varme. Skal vaskes med enzymfrit vaskemiddel og tørres i tumbler i længere tid – til dynen er helt tør.

Silke sommerdyne: En forholdsvis dyr sommerdyne. Den har fyld af lange silkefibre, der giver god ventilation og lader kroppen ånde gennem dynen. En tynd let dyne i naturligt materiale. Silkedyner skal enten renses eller skånevaskes ved 30 grader.


Forkæl dig selv med en god sommerdyne og sov godt hele året. Med de store temperatur udsving vi har i Danmark mellem sommer og vinter er det nødvendigt med en lettere og tyndere dyne i de varmeste måneder.

Sommerdyne



Emærket
Kreditkort
Pricerunner
Levering
Kundeservice hverdage 8-16
Delbetaling
Fri fragt v/køb over 500,-
Retur
Fuld returret i 90 dage
Anmeldelser
+18.000 anmeldelser Kundetilfredshed
Emærket
Emærket webshop Din sikkerhed